Meditation & århundreder af klang: Arvo Pårt 90 år, Hildegard von Bingen og Machaut
Pärts monumentale Stabat Mater og verdenshittet Fratres for strygekvartet indleder årets festival. Stabat Mater med Theatre of Voices findes på alle streamingtjenester, men her kan værket høres live.
Machaut er anerkendt som en af fransk musiks største komponister fra 1300-tallet. Messe de Notre Dame står sammen med hans motetter og virelai som helt centrale værker fra perioden. Han bliver anset for at være spydspids for den nye kompositionsteknik, ars nova, som blev udviklet på dette tidspunkt, og dette danner en fin spejling til Arvo Pärts indflydelse på nutiden.
Ind imellem herrenes Machaut synger Theatre of Voices damer to enestående satser med lange vævende tonestrømmer af den tyske mystiker, læge, forfatter og komponist Hildegard von Bingen.
Pärt var i 1970erne stærkt optaget af studier af tidlig musik og efter en længere kunstnerisk krise opfandt han en kompositionsstil, der skulle vise sig at danne skole i hele den vestlige verden. I den klassiske verden og i allerhøjeste grad inden for filmmusikken. Paul Hillier forklarer i sin bog, at Arvo Pärts nye tonale kompositionsstil er bygget op omkring et af de centrale elementer i vestlig musik – treklangen. Han kalder stilen tintinnabuli som en beskrivelse af, hvordan klangen fra en klokke bliver hængende i luften lang tid efter, den er blevet slået an.
I mere end 40 år har den engelske dirigent Paul Hillier arbejdet sammen med verdens mest spillede levende komponist. Theatre of Voices sang ’Passio’ på Pärts 70-års dag i hans estiske hjemby Paide, ’Miserere’ til ECMs festival i Tallinn, da han fyldte 80 og nu fejres også hans 90 år med koncerter i 2025 – her igen på første og sidste koncert i årets Theatre of Voices Festival.
Arvo Pärt (1935-) | Fratres (strygekvartet)
Guillaume de Machaut (1300-1377) | Messe de Nostre Dame: Kyrie—Gloria
Hildegard von Bingen (1098-1179) | O aeterne Deus
Guillaume de Machaut | Messe de Nostre Dame: Credo
Hildegard von Bingen | O Viridissima Virga Ave
Guillaume de Machaut | Messe de Nostre Dame: Sanctus—Benedictus—Agnus—Ite
Arvo Pärt | Stabat Mater (3 solister og strygekvartet)
https://billetto.dk/e/theatre-of-voices-festival-abningskoncert-part-hildegard-machaut-billetter-971927
Theatre of Voices
Else Torp, Kate Macoboy
Anna Caroline Olesen, Laura Lamph
Paul Bentley-Angell, Jakob Skjoldborg,
Jakob Bloch Jespersen, William Gaunt
Paul Hillier, kunstnerisk leder
Følg med på FB og www.theatreofvoices.com
23. juni Åben prøve 11.30-15.00 - Trinitatis Kirke (gratis)
25. juni Åben prøve 11.30-15.00 - Trinitatis Kirke (gratis)
26. juni Åbningskoncert 19.30: Meditation & århundreder af klang - Trinitatis Kirke
27. juni Koncert 19.30: Grønland & Danmark – om håb & myter - Trinitatis Kirke
28. juni Københavnsk Salon - en ’teaterkoncert’: USA & Danmark - Koncert Kirken
29. juni Salon på Tuse Næs: Historisk Salon - Hørbygaard Gods
29. juni Koncert: Messe & efterklang - Hørby Kirke (gratis)
Theatre of Voices Festival støttes af Augustinus Fonden, Gangstedfonden, Knud Højgaards Fond, Korsangernes fællesråd m.fl. Theatre of Voices er Specialensemble under Statens Kunstfond 2023-27.
Graphic design: Denise Burt