Back to All Events

Theatre of Voices Festival


Theatre of Voices Festival 2025!

Meditation & århundreder af klang: Arvo Pårt 90 år, Hildegard von Bingen og Machaut
Følg med på FB og www.theatreofvoices.com

24. juni Åben prøve - Trinitatis Kirke (gratis)

25. juni Åben prøve- Trinitatis Kirke (gratis)

26. juni Åbningskoncert: Meditation & århundreder af klang - Trinitatis Kirke

27. juni Koncert -  Grønland & Danmark – om håb & myter - Trinitatis Kirke

28. juni Københavnsk Salon - en ’teaterkoncert’: USA & Danmark - Koncert Kirken

29. juni Salon på Tuse Næs: Historisk Salon - Hørbygaard Gods

29. juni Koncert: Messe & efterklang - Hørby Kirke (gratis)

Pärts monumentale Stabat Mater og verdenshittet Fratres for strygekvartet indleder årets festival. Stabat Mater med Theatre of Voices findes på alle streamingtjenester, men her kan værket høres live.

Machaut er anerkendt som en af fransk musiks største komponister fra 1300-tallet. Messe de Notre Dame står sammen med hans motetter og virelai som helt centrale værker fra perioden. Han bliver anset for at være spydspids for den nye kompositionsteknik, ars nova, som blev udviklet på dette tidspunkt, og dette danner en fin spejling til Arvo Pärts indflydelse på nutiden.

Pärt var i 1970erne stærkt optaget af studier af tidlig musik og efter en længere kunstnerisk krise opfandt han en kompositionsstil, der skulle vise sig at danne skole i hele den vestlige verden. I den klassiske verden og i allerhøjeste grad inden for filmmusikken. Paul Hillier forklarer i sin bog, at Arvo Pärts nye tonale kompositionsstil er bygget op omkring et af de centrale elementer i vestlig musik – treklangen. Han kalder stilen tintinnabuli som en beskrivelse af, hvordan klangen fra en klokke bliver hængende i luften lang tid efter, den er blevet slået an.

I mere end 40 år har den engelske dirigent Paul Hillier arbejdet sammen med verdens mest spillede levende komponist. Theatre of Voices sang ’Passio’ på Pärts 70-års dag i hans estiske hjemby Paide, ’Miserere’ til ECMs festival i Tallinn, da han fyldte 80 og nu fejres også hans 90 år med koncerter i 2025 – her igen på første og sidste koncert i årets Theatre of Voices Festival.

Arvo Pärt - Fratres

Guillaume de Machaut - Messe de Nostre Dame: Kyrie—Gloria

Hildegard von Bingen - chant

Guillaume de Machaut  - Messe de Nostre Dame: Credo

Hildegard von Bingen - chant

Guillaume de Machaut - Messe de Nostre Dame: Sanctus—Benedictus—Agnus—Ite

Arvo Pärt -  Stabat Mater

Theatre of Voices

Else Torp, Kate Macoboy, Anna Caroline Olesen, Laura Lamph, Paul Bentley-Angell, Jakob Skjoldborg, Jakob Bloch Jespersen, William Gaunt

Christina Åstrand, violin

Trine Yang Møller, violin

Katarzyna Bugala, bratsch

Therese Åstrand, cello


Paul Hillier, kunstnerisk leder

Theatre of Voices Festival støttes af Augustinus Fonden, Korsangernes fællesråd m.fl. Theatre of Voices er Specialensemble under Statens Kunstfond 2023-27.

BILLETTER TIL ÅBNNINGSKONCERT - FØLG OPSLAG PÅ BILLETTO, HER OG PÅ FACEBOOK:

https://billetto.dk/e/theatre-of-voices-festival-abningskoncert-part-hildegard-machaut-billetter-971927?bref=eyJzIjoiYmlsbGV0dG8gYWR2ZXJ0aXNpbmciLCJtIjoiYmlsbGV0dG8iLCJjIjoic2hhcmUiLCJjbyI6IjItZXAtREsiLCJ0IjoxNzQ0ODA0MDIxfQ%3D%3D

Previous
Previous
17 April

Pärts Passio - Trinitatis Kirke