Betagende koraften i Domkirken
Af: Lars Ahn Pedersen
Det var i høj grad en gruppe i vælten, der lørdag den 28. januar gav nytårskoncert i Roskilde Domkirke.
Theatre of Voices kan høres på lydsporet til den Oscarnominerede science fiction-film »Arrival«, og et af gruppens medlemmer, sopranen Else Torp, medvirkede sidste år på Nick Cave & The Bad Seeds' album »Skeleton Tree«. Else Torp, som er født og opvokset i Roskilde, synger med på nummeret »Distant Sky« og har i interviews fortalt, at hun blev kontaktet, fordi Nick Cave er stor fan af Theatre of Voices.
DAGBLADET Roskildes musikanmelder Claus Røllum-Larsen skriver blandt andet om lørdagens koncert:
»Lørdag aften kunne man i Domkirken opleve ensemblet Theatre of Voices give en nytårskoncert, som dog ifølge indholdet ret beset også kunne kaldes julekoncert. Der var dog ikke tale om en koncert med kendte numre fra det traditionelle julerepertoire. Nej, det var i vidt omfang ukendt musik - i hvert fald for undertegnede - men musik som i hovedsagen skildrede Jesu fødsel og begivenhederne omkring denne. Det var på den måde en koncert med et stærkt fokus og et stærkt budskab.
Selv om Theatre of Voices er et kor, så er det næsten solistisk besat, hvilket betyder, at der hviler et stort ansvar på de enkelte sangere. I Buxtehude-værkerne hørte man klart, hvilket suverænt ensemble, vi havde foran os. Ingen frasering eller rytmisk detalje fik lov til at leve sit eget tilfældige liv - alt var samordnet og beriget med udtryk på en måde, som man sjældent oplever.
Johann Christoph Bachs »Merk auf mein Hertz« var en speciel oplevelse, idet man her hørte en harmonisk dristighed og nuancering, som overraskede. Christian Geist, Franz Tunder og Matthias Weckmann var ved koncerten ligeledes repræsenteret med smukke sjældent hørte satser. Som et fornemt punktum for ensemblets optræden hørte man Jan Pieterszoon Sweelincks »Ab Oriente«, der med sin sublime polyfoni i en smukt afbalanceret opførelse klang ganske overjordisk.
Pladsen her tillader hverken en omtale af samtlige vokalnumre eller af alle ensemblets 14 instrumentalister og sangere, som ydede fremragende præstationer. Her skal alene fremhæves ensemblets stifter og aftenens dirigent Paul Hillier, som fortjener den største anerkendelse for at få det bedste frem i dette fine ensemble.
Megen af denne musik har i århundreder ført en stille tilværelse i biblioteker og arkiver, men har først nu fundet sine udøvere, som kan forløse de store kvaliteter, der ligger i dem. Det var dem, vi hørte i Domkirken.«