Strubesang og metronomkunst var ren kapow (Stockhausen’s Stimmung)
06.07.10, Politiken
POLITIKEN SYNES: 6 hearts
AF THOMAS MICHELSEN, MUSIKREDAKTØR
(edited version of article)
Publikum labbede det i sig
Til os, der alligevel ville have mere, var der ren chill out i endnu en god times tid, da seks elitevokalister fra ensemblet Theatre of Voices roligt gik på scenen i løst, lyst tøj, satte sig i skrædderstilling omkring et lavt bord med en rund lampe – og leverede det, de før har opført med stormende succes og også cd-indspillet i deres egen smukke ’Copenhagen Version’: ’Stimmung’ af Karlheinz Stockhausen.
Også dette er et tresserværk, ligesom György Ligetis pludrende metronomkunst. Og det er ren, afspændt hippiefryd. Det lød let, mens strubesang og diverse indiske gudenavne samt alle ugens dage på flere sprog blev flettet sammen i det, der lignede et spontant forløb.
I realiteten var det superkoncentreret partiturforløsning. Men de seks sangere formåede alligevel at formidle ren og skær musikalsk ordleg.
De erotiske digte om en enmandstorpedo, der finder vej gennem et glinsende sølvhav, og en »lille mand« , der gør kvinden flydende, er kærlighedsdigte smukkere end det meste. Publikum lå eller sad på gulvet rundt om sangerne eller blev på stolerækkerne, mens de labbede i sig.
Beruset og lykkelig
Til overflod var der sen nattekoncert. Men anmelderen cyklede hjem. Beruset og lykkelig efter en aften med alt, hvad man kunne bede om – og mere til.
Længe leve dygtige musikere og programplanlæggere med kærlighed til musikken, der ved, præcis hvad de har med at gøre.
Sådan laver man festival for den vanskelige samtidsmusik. Så den bliver nem og nærværende. Skarpt serveret, så det hele bare spiller.