REVIEWS:

Slank intens barok brændte igennem med massere af energi (Buxtehude)

16.11.11, Politiken

Buxtehude & his Circle: Koncert i Garnisonskirken, København, tirsdag den 8. november 2011

Theatre of Voices bevarede en fin balance mellem melodierne som i renæssancens korsang og højtravende dramatiske samklange som i barokkens salmer.

Barokken har indtaget København, og tirsdagens koncert gav håb for friske oplevelser.

Var det noget med musik af Kasper Förster? Hvad med et stykke af Franz Tunder eller måske en klagesang af Nicolas Bruhns? Årets udgave af Copenhagen Renaissance Music Festival har sneget sig op i 1600-tallet med 14 dages koncerter med rødder i den københavnske baroktid. Men det er musikken hverken blevet mere kendt eller mindre original af.

Det velklingende firemands stemmeensemble Theatre of Voices rundede deres dybt interessante åbningskoncert af med et par rigtig spændende ting af ligeledes ukendte Christian Geist. Den tyskfødte komponist døde som københavnsk organist af pest for præcis 300 år siden, og det markeres flittigt på årets festival.

Råder smukt bod på ukendskabet
Selve åbningskoncerten gav dog et bredt indblik i en kreds af komponister omkring Buxtehude - skruet sammen for en sopran, en kontratenor, en tenor og en bassanger og med gæstebarokspecialister på strygere og orgel.

Det lykkedes smukt at råde bod på ukendskabet med en stribe stykker, der havde rigeligt til både hjerner og hjerter. En god del af musikken var salmer sat i toner for fire stemmer, der hele tiden svarede hinanden med violinernes melodier på sidelinjen som udsmykninger, kommentarer eller ekkoer af ordene.

Ofte med iscenesættelser af teksterne som tonemalerier, så 'satan' fik en skælvende melodi hele vejen rundt i registrene, 'nej' blev gentaget som udråb, mens beskrivelserne af troens dybde foregik i kælderregionerne af baslejet.

Fin balance
Hele tiden med øje for en fin balance mellem melodierne som i renæssancens korsang, men samtidig kulminerende i højtravende dramatiske samklange som i barokkens salmer.

I Theatre of Voices' fortolkninger kunne det ikke blive andet end enkelt. Med en enkelt sanger i hver stemmegruppe og en konstant ambition om klarhed og fremdrift var Paul Hillier bare ikke manden til at levere svulmende barokmusik. Og tak for det.

Slank intens barok
Den bedst kendte i flokken, Buxtehude, fik plads med en salme og en kantate. To indslag fra den specielle del af den kristne tro, hvor det jordiske liv er skidt og det alene handler om at komme hurtigst muligt til himmels. Og når de helt enkle melodier blev ledsaget af nærmest spejderkæk musikalsk ledsagelse kom den pointe til at virke temmelig grotesk i 2011.

Hovedpersonen Geists to bidrag - et par lejlighedsstykker skrevet til det svenske hof - brændte til gengæld igennem som slank og intens barokmusik med masser af tæt energi.

Henrik Friis